Outdoor Fitness Sommer "FLEX-hold"
Nyd naturen mens du træner dig stærk og skadesfri - for dig, der vil holde formen fleksibelt ved lige.
Vælg mellem at træne 3 el. 6 gange i de 6 uger, som skolernes sommerferie varer.
Styrke og bevægelighed trænes samtidig med, at hovedet bliver ”blæst igennem” og humøret stiger. Vi træner med skoven og stranden som ramme og udnytter de muligheder naturen giver – træstammer, bakker, sten mv. er alle effektive træningsredskaber.
Outdoor Fitness hos fys-focus er for dig der:
- Allerede træner min. 1 gang om ugen (løb, cykling/MTB, svømning, roning, tennis, fitness mv.)
- Får et ekstra kick ved at være udendørs med "højt til loftet"
- Vil garnere din træning med et godt grin og et stærkt fællesskab, mens vi træner dedikeret og målrettet
- Skader og "småskavanker" er ingen hindring for deltagelse - vi tilpasser bare træningen og dine øvelser efter det.
Vores hold, der allerede har et stærkt fællesskab, giver dig:
- Øget styrke i hele kroppen (hvilket bedrer din performance i din sport og forebygger overbelastningsskader)
- Bedre mobilitet, så du kan bevæge dig mere effektivt og "bæredygtigt"
- En bedre balance, der er et vigtigt fundament for præcise og målrettede bevægelser
- Gode udfordringer til din koordination, så både krop og hjerne er i topform
Hvad er anderledes hos os?
- Alle øvelser er nøje gennemtænkt = du spilder ikke tiden med ineffektive øvelser
- Du er i kompetente og erfarne hænder (alle undervisere er fagpersoner med 15 - 20+ års erfaring)
- Med max. 10 deltagere på holdet kan vi tilpasse træningen 100 % til dig og coache dig målrettet (på FLEX-holdet kan der dog på enkelte træninger være mere end 10 deltagere)
- Vi lever, hvad vi lærer :-)
Hvor: Vi mødes ved P-pladsen ved Beredskabsstyrrelsen, Strandvejen 250, 3070 Snekkersten.
Ved meget regn rykkes træningen under halvtag i Multiparken i Helsingør, Borgmester P. Christensensvej 12, 3000 Helsingør.
Hvornår:
Mandagshold: Kl 16.45 - 17.55. Kører i ugerne 27 - 32 = 6 gange i alt. Underviserne er Christina Lorenzen, idrætsskade terapeut, personlig træner og outdoor træner og Sandra Holm-Nepper, fysioterapeut, personlig træner & outdoor træner.
Konkrete datoer:
- Mandag 30/6 kl 16.45 (Christina)
- Mandag 7/7 kl 16.45 (Sandra)
- Mandag 14/7 kl 16.45 (Sandra)
- Mandag 21/7 kl 16.45 (Sandra)
- Mandag 28/7 kl 16.45 (Christina)
- Mandag 4/8 kl 16.45 (Christina)
HUSK: Du kan tilmelde dig 3 gange ELLER 6 gange træning - lige som det passer dig. Du må gerne må tage en ven med til træning her på sommerholdet, hvis du ikke selv kan bruge alle de træningsgange du har tilmeldt dig.
Jeg vil træne med alle 6 gange.
Pris ved tilmelding inden 19/6 = 969 kr. Normal pris = 1050 kr.
Jeg vil træne med 3 gange (valgfrie datoer)
Pris ved tilmelding inden 19/6 = 485 kr. Normal pris = 525 kr.
Tidligere deltagere udtaler - det bedste ved træningen er:
- Jeg får individuelt tilpasset træning og bliver udfordret hver gang.
- Jeg bliver presset "på den gode måde" og får større kropsbevidsthed.
- Fællesskabet, men med det individuelle islæt ift. øvelsestilpasning.
- Det er anderledes end det jeg plejer, og sjovt at opleve skoven på den måde.