Jeg tænkte, at personlig træning kun var for kendisser, "linselus" og Hollywood stjerner - ikke en 47 årig scleroseramt

Jeg har i et stykke tid gået og været lidt utilfreds med min træning, min egen formåen og tvivlen om jeg fik det optimale ud af de anstrengelser, jeg gjorde mig ved træning.

Jeg var kommet stille og roligt i gang med at træne efter en lang periode med inaktivitet pga sygdom. Jeg startede op med det jeg kendte; cykling, spinning og træning i fitness center. Derudover gik jeg på holdtræning hos en fysioterapeut. Det var en træning, som jeg lige så godt kunne have udført for mig selv i træningscentret – og udbyttet var minimalt. 

Jeg har nogle gange ønsket mig, at jeg kunne være så heldig at vinde et forløb hos BS Christiansen eller lignende -  jeg vil dog bare ikke i tv! Jeg har tænkt at personlig træning kun var for kendisser, linselus og Hollywood stjerner - ikke en 47 årig scleroseramt.

Jeg så forløbet hos Fys-Focus og tænkte, at det var det jeg skulle, og at dette forløb slet, slet ikke er luksus, men en investering i mig og mit helbred

Jeg var blevet forholdsvis godt kørende/cyklende om man vil, men nogle gange kunne jeg ikke komme op ad bakkerne, fordi jeg havde ondt i armene! Da tænkte jeg alvorligt på, at jeg var nødt til at have en anden træning, men vidste ikke hvad jeg skulle gribe eller gøre i.

I en erkendelse af at jeg havde brug for nogle værktøjer, som jeg ikke selv kunne mestre, var jeg nødt til at bede om hjælp til at komme i gang med en mere hensigtsmæssig træning. Jeg så forløbet hos Fys-Focus og tænkte, at det var det jeg skulle, og dette forløb slet, slet ikke er luksus, men en investering i mig og mit helbred.

Jeg går nu på et hold, hvor vi er max. 5 deltagere, og nogle gange er vi færre. Når jeg sammenligner med min træning i træningscentret eller tidligere fysioterapi, så føles det som vild luksus, da der bliver taget individuelle hensyn, så det faktisk føltes som ene træning, nu bare med nogle søde og glade medkursister. 

Jeg lærer, hvad den enkelte øvelse / træningen gør ved min krop, og ikke mindst, hvad der fungerer med min sygdom

Da jeg spændt kom til min første enetime, var det ganske enkle øvelser med henblik på hjemmetræning, som vi startede ud med. Jeg var endnu mere træt efter en enetime, end hvad jeg er efter en times holdtræning, da der bliver lagt vægt på at gøre alt korrekt – samt at lære mig, hvad den enkelte øvelse / træningen gør ved mig og min krop, og ikke mindst, hvad der fungerer med min sygdom. 

Lidt spøjst at få hjemmeøvelser med at trække vejret korrekt og at læse bogstaver på en væg. Men jeg kan mærke at det VIRKER! Jeg bliver mere opmærksom på at gøre øvelserne korrekt og får korrigeret ved skavanker, så træningen ikke gøre ondt værre.

Jeg er omtrent halvvejs inde i mit forløb og jeg føler allerede, at jeg er blevet klogere på mig selv, min krop og min sygdom.

Det har allerede lært mig, at der er et par øvelser i en time i træningscentret, som jeg bare ikke skal lave, fordi de med mit nuværende styrkeniveau vil gøre mere skade end gavn. Før i tiden har jeg bare fulgt med, da jeg i alle fald ikke skulle være dén, der ikke kunne - pyt med, at det var helt forkert og jeg havde smadder ondt bagefter.

Min tidligere opfattelse af træning har ændret sig, så jeg har fået lært og har forstået vigtigheden af, at jeg med min sygdom har behov for en anden træning nu. Det forhindrer mig ikke i fortsat at træne det, som jeg plejer. Det skal bare ikke være det, der har hovedvægten. 

Jeg er omtrent halvvejs i mit forløb og jeg føler allerede, at jeg er blevet klogere på mig selv, min krop og min sygdom.

Marian Jensen, 47 år