Loading...
Nyd din gåtur – det er gratis hjerne- og kropstræning!

 

Hvis du ønsker sundhed og vitalitet for både krop og hjerne, samt god holdning, koordination og balance er en gåtur i skoven dit perfekte ”fitnesscenter”. Så længe du bevæger dig effektivt og optimalt, når du går, kommer resultaterne af sig selv! Når du går i naturen, giver omgivelserne og uforudsete hændelser både krop og hjerne gode udfordringer og træning (ujævnt underlag, bakker, huller, sten, hunde eller mennesker, som du er nødsaget til at tilpasse din gåtur til). På den måde får du en varieret træning med indbyggede ”overraskelser”, som det kræves at du forholder dig til/reagerer på. Hvis du er seriøs sportsmand/kvinde kan gåture selvfølgelig ikke erstatte din sædvanlige træning, men de er excellente at bruge som ”restitusionstræning”. Hvis træning ikke pt. er en del af dit liv, er gåture + dynamiske led-øvelser et rigtigt godt sted at starte. Læs med her, lær mere om kroppen, og få et gennemtænkt start-program.

 

Every step you take……every move you make………..

Når du går, påvirkes de fleste muskler og led I kroppen. Desuden trænes hjerte-kar-systemet, dit syn, din balance og dit hormonsystem også. At gå oprejst på 2 ben kræver en del balance og koordination, da 80 % af bevægelsen foregår på ét ben. Prøv at stå oprejst og balancér på ét ben i 1 minut – gør det nu, hvis du kan  Måske du oplever, at du foruden balance og koordination har brug for muskelstyrke omkring hoften for at holde dig stående? Pga. tyngdekraften sammenpresses leddene i kroppen, når du går, på en måde i overensstemmelse med den måde, som du bevæger dig på. Denne sammenpresning skaber knoglernes form og dermed din kropsholdning. Ved du hvorfor?

Udtrykket ”If you don’t use it you loose it” gælder alle former for liv på jorden, og det indebærer, at alle levende væsener bliver nødt til at tilpasse sig til omgivelserne OG til de krav, der stilles til dem for at overleve. Vi mennesker er ingen undtagelse. Tilpasning er næsten som at ombygge dit hus, når du ikke længere har plads til alle 3 børn. For at kunne opnå målet med dit nye FUNKTIONELLE hus, har du brug for en talentfuld arkitekt, der kan se dine behov og hjælpe dig med at tegne bl.a. nye vægge/rum på en intelligent og funktionel måde. Derefter har du brug for effektive håndværkere, som først river de gamle vægge og andre dele af det gamle hus ned, som ikke længere skal bruges. Og til sidst har du brug for nogle dygtige håndværkere, som kan opbygge dit nye hus, nøjagtigt som arkitekten har designet det.

 

Kroppens ”arkitekt”

I kroppen er “arkitekten” en såkaldt “piezo-elektrisk ladning”, der opstår, hver gang du bevæger dig i et tyngdefelt, hvorved knoglerne sammenpresses. Det område i knoglerne, der sammenpresses, bliver mest elektrisk ladet, og derved skabes en ”tegning”, der kan bruges af håndværkerne (knoglecellerne). Kroppen indeholder flere forskellige slags knogleceller. Osteoklaster er ”rengøringsfolk”, som fjerner gammelt knoglevæv (”de gamle vægge i huset”). De ”spiser” al det knoglevæv, som IKKE sammenpresses så ofte, og som derfor ikke er elektrisk opladet. Den anden slags knogleceller er osteoblaster (”håndværkerne”), som har tilladelse til at bygge overalt, bare det er inde i knoglerne (”inde i huset”). På denne måde er kroppen næsten som et ”evigt-foranderligt-hus”, der gennem hele dit liv river ned og bygger nyt knoglemateriale op (”vægge”) for altid at være ”opdateret” til at sikre din overlevelse. Den måde, du bevæger dig på, bestemmer den sammenpresning, der kommer på knoglerne, og dermed det mønster/den måde på hvilken det nye knoglevæv bliver ”bygget op”. Sammenpresningen stammer dels fra tyngdekraften, men også fra muskeltrækket på knoglerne via senerne.

Og så tilbage til det at gå: hvis du bevæger dig effektivt, når du går, påvirkes formen på dine knogle, så de bliver stærkere og endnu bedre kan modstå sammenpresning, så du kan gå mere og bedre osv. En positiv cirkel er sat i gang! Undrer du dig over, ”hvordan kommer jeg så til at bevæge mig bedre og mere effektivt”? Så se med her…….

 

Kroppens ”dirigent”

Det system i kroppen, der koordinerer bevægelse og ”tænder og slukker for musklerne”, er nervesystemet (hjernen, rygmarven samt nerver fra rygmarven til armene, benene, kroppen og hovedet). Når der tændes for de rigtige muskler på det rigtige tidspunkt med den rigtige mængde styrke og i den rigtige takt med andre muskler, skabes der en effektiv bevægelse. Vi bruger koordination hele tiden. Da du i morges hældte mælk i din kaffe, ”udregnede” nervesystemet, hvor meget kraft, der skulle til for at løfte mælkekartonen, så du kunne få mælk i din kaffe. Har du oplevet en mælkekarton, som du troede var fuld, men viste sig at være næsten tom? Mælken er hurtigt over hele loftet, fordi dit nervesystem fejlbedømte den nødvendige størrelse på kraften!

 

Vi har stadig ikke fundet alle ”noderne”

Hvordan nervesystemet præcist koordinerer bevægelser som at gå, er stadigvæk ikke præcist afdækket – vi kan altså ”høre musikken”, men vi har ikke alle noderne endnu. Alle bevægelser starter med et ønske eller behov for at bevæge sig, og det sker sandsynligvis i den dybe ”reptile” del af vores hjerne (de basale ganglier). Hjernen (præfrontale og motoriske cortex), lillehjernen, de basale ganglier samt små grupper af celler kaldet ”central pattern generatorer” i rygmarven starter derefter gangbevægelsen ved at sende signaler ned til rygmarven og ud til nerverne i benene, som derefter aktiverer de passende muskler.

Når bevægelsen er sat i gang modtager nervesystemet feedback om hvordan gangbevægelsen i virkeligheden foregik. Tilbagemeldingen kommer fra sanseceller i musklerne, leddene, sener og hud i for eksempel underbenene. Sansecellerne sender ”beskeden” videre via nerver i benene, der sender signalerne videre til rygmarven, lillehjernen, den dybe del af hjernen (thalamus) og hjernen (den sensoriske cortex). Oplysningerne danner grundlag for hjernens viden om kroppens stilling i rum og tid, også kendt som den proprioceptive sans. Hvis noget ikke gik helt som forventet, ændrer nervesystemet sin koordination og strategi, så bevægelsen bedres.

 

Sådan ”stemmer du kroppen”

Når du laver dynamiske led-øvelser forøges de proprioceptive signaler til nervesystemet. Når nervesystemet har et klart billede af, hvor kroppen befinder sig i rummet, bliver koordination af bevægelser lettere og mere effektive. Lige efter du har udført dine dynamiske led-øvelser, er en gåtur en god måde at opdatere nervesystemet på, da gåture, som allerede beskrevet, er en aktivitet, der omfatter hele kroppen og hele hjernen samt involverer bevidste og ikke-bevidste dele af hjernen. Når du laver dynamiske led-øvelser kræves der præcise motoriske signaler fra hjerne til musklerne, som så skaber bevægelse i leddet. I din proces med at gøre bevægelsen mere præcis laver hjernen en meget præcis evaluering, som baseres på de modtagne signaler i forhold til de ønskede bevægelser. På denne måde træner du også nogle af de processer, som hjernen behøver i forbindelse med det at gå på en effektiv måde.

Sådan starter du din rejse mod et bedre helbred for din krop og hjerne, og mod at blive en effektiv ”bevæge-atlet”.

Udfør én eller flere af disse dynamiske led-øvelser. Gå en tur umiddelbart derefter (min. 10 minutter) ude i det fri og nyd den friske luft, solen samt glæden ved, at din krop bevæger sig bedre og bedre for hvert skridt, du tager!